DKK 0,00

Design patterns i java

19.05.2011 kl. 18:00 Symbion, København Ø
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 0,00

Design Patterns tager udgangspunkt i Objekt Orienteret udvikling, og er udgangspunktet for bla. Refactoring.

Foredrag om design patterns i (java) kode af Sverre Eplov torsdag den 19 maj 2011 

DKUUG inviterer alle til Sverre Eplovs foredrag om design patterns i (java) kode torsdag den 19 maj 2011 klokken 18:00 - 21:00 i lokale M4 i Symbion på Fruebjergvej 3, 2100.


Design Patterns


Design Patterns nærmest eksploderede ind i software-udvikling i 1994, hvor Erich Gamma, Richard Helm, Ralph Johnson and John Vlissides udgav bogen "Design Patterns: Elements of Reusable Object-Oriented Software". Bogens success kom bag på forfatterne, der som udgangspunkt for bogen havde haft den tanke, at det var underligt så mange der gik og havde de samme løsninger til problemstillinger, vi som udviklere ofte møder, men ingen havde dokumenteret formelt. Bogen er i dag i sit 36'te print.


Dette foredrag vil gennemgå hvad Design Patterns egentlig er, og hvornår man overhovedet kan kalde en løsning for et Design Pattern. Der vil blive vist praktiske eksempler på anvendelse af Design Patterns undervejs.


Design Patterns tager udgangspunkt i Objekt Orienteret udvikling, og er udgangspunktet for andre software udviklings discipliner, herunder specielt Refactoring, hvor Martin Fowler ofte anvender Design Patterns i sine beskrivelser af metoder for refactorering af kode.



Om foredragsholder


Sverre Eplov har fungeret som udvikler, software-arkitekt og underviser i mange år hos bl.a. IBM, WM-Data og 7N. Sverre har været med til at indføre brugen af Design Patterns i flere større organisationer med egne udviklingsafdelinger.


Om deltagelse

Selvom foredraget kunne lyde meget teknisk og nørdet, vil forklaringerne være af en sådan karakter at alle med interesse IT og IT sikkerhed kan følge med og forstå hvad der sker.

Deltagelse er gratis for medlemmer af DKUUG, SSLUG og BSD-DK. Dette kan også gælde for andre foreninger, se annoncering på de respektive foreningers medlemslister eller websider. For andre er der en entré på 50 kr pr aften.

Tilmelding sker her https://dkuug.safeticket.dk/events, hvor du kan trække/købe en billet som svarer til dit evt. medlemskab. Evt. Betaling sker via QuickPay.dk

Man er meget velkommen til at videresende denne invitation til andre.

Adressen http://findvej.dk/fruebjergvej3,2100 har ca. 200 gratis parkeringspladser, ligger tæt på Ryparken station og har handikapvenlige adgangsforhold.