DKK 0,00

Foredrag om Hacking, Exploit Developement, Offensiv IT Sikkerhed og mere

06.04.2011 kl. 18:00 Symbion, København Ø
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 0,00

Dette foredrag er en gentagelse af Kims foredrag med samme emne torsdag den 6. januar 2011. Vi gentager fordi vi havde over 160 tilmeldinger og derfor måtte afvise de sidste.

DKUUG inviterer alle til Kim Guldbergs foredrag om Hacking, Exploit Developement, Offensiv IT Sikkerhed og mere onsdag den 6. april 2011 klokken 18:00 - 21:00 i lokale M2 i Symbion på Fruebjergvej 3, 2100.

Dette foredrag er en gentagelse af Kims foredrag med samme emne torsdag den 6. januar 2011. Vi gentager fordi vi havde over 160 tilmeldinger og derfor måtte afvise de sidste.

Hvis du deltog den 6 januar så giv venligst plads til nye deltagere ved at vente med at tilmelde dig.


Om foredraget

Emnet Hacking er omgæret med megen mystik og hemmeligholdelse og selv med google er det svært at finde konkrete ting, der er af en sådan karakter at de faktisk er forståelige og brugbare for almindeligt uddannede IT kyndige folk.

Foredraget tager sit udgangspunkt i et Proof-of-concept (Poc) crash/Denial-of-service exploit til Apple QuickTime 7.3.0 player og viser hvordan en hacker vil anvende dette Poc til at analyserer sårbarheden og udvikle sit eget reverse-shell /shovel-shell exploit.

Foredraget forklare hvordan den offensive IT sikkerheds mand/kvinde anvender hackerens teknikker og viden til at opnå højere sikkerhed og bedre forståelse for hvordan exploitation sker.

I dette foredrag vil foredragsholderen vise hvordan man med sit eget lab og under anvendelse an gratis og frit tilgængelige værktøjer, kan analyserer sårbarheder, udvikle exploits og foretage exploitation (hacke forskellige systemer). Foredraget vil desuden dække ganske mange andre spændende ting, såsom hvordan uddanner man sig som hacker, hvad foregår der på Defcon/BlackHat konferencerne i Las Vegas, hvordan finder man oplysninger og hvor for man tips og annonceringer om sårbarheder og exploits

Om foredragsholderen

Kim Guldberg har beskæftiget sig med computere og IT siden ca. 1980 hvor den første computer hed Sinclair ZX 80. Professionelt har han arbejdet med IT og især IT sikkerhed siden 1995. Kim har været medlem af SSLUG siden 1997 (der omkring) og de sidste 3 år deltaget i konferencer DefCon og BlackHat i Las Vegas

Om deltagelse

Selvom foredraget kunne lyde meget teknisk og nørdet, vil forklaringerne være af en sådan karakter at alle med interesse IT og IT sikkerhed kan følge med og forstå hvad der sker.

Deltagelse er gratis for medlemmer af DKUUG, SSLUG og BSD-DK. Dette kan også gælde for andre foreninger, se annoncering på de respektive foreningers medlemslister eller websider. For andre er der en entré på 50 kr per aften.

Tilmelding sker ved at "købe" en billet, og vælge den type billet som afhænger af dit medlemskab.

Man er meget velkommen til at videresende denne invitation til andre.

Adressen http://findvej.dk/fruebjergvej3,2100 har ca. 200 gratis parkeringspladser, ligger tæt på Ryparken station og har handikapvenlige adgangsforhold.

Se også vores kommende arrangementer

Vores andre arrangementer kan ses her: http://www.dkuug.dk/content/category/7/129/140/