DKK 0,00

Fotoarkivering & diskkryptering

06.12.2012 kl. 18:00 Symbion, København Ø
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 0,00

Tager du mange billeder, hvoraf nogle af dem vil du holde hemmelige? Men stadig gerne vil have backup?

Når man får børn, så tager man mange tusinde billeder af dem. Specielt det første år med den førstefødte. Hans Schou vil fortælle om hvordan Fruen på en nem og hurtig måde, får alle billeder ind på harddisken, og hvordan de efterfølgende bliver fjernarkiveret på en krypteret USB disk.


Selv om der plads til 16GB i et digitalkamera, så skal det alligvel tømmes hver anden dag, og det skal helst gå hurtigt, så man kan få taget nogle flere billeder af børnene.


Løsningen her, udnytter at KDE sender en notification når der bliver tilsluttet en ny USB-disk. Her kan man så indlægge sit eget script, der så bliver listet i notification-menuen. Scriptet er skrevet i BASH og det kopiere alle billeder til disk, i et sub-dir oprettet med dags dato. Billeder slettes fra USB-disken. Ved endt kopiering spilles en lyd og en besked popper op med en besked om at USB-enheden kan frakobles.


Det hænder at der tages billeder af badende børn, og de skulle helst ikke anvendes uautoriseret. Primær- og arkiv-diske skal så være krypteret. Til kryptering anvendes CryptSetup og Luks, og opsætningen vil blive demonstreret.


Der anvendes KDE & Linux. Billeder bearbejdes med Konqueror, Geeqie og Gimp.



Kristian Kallenberg vil fortælle om hvordan man får sit system til at starte fra et krypteret apparat, således at kun /boot er ukrypteret. F.eks. ved at have en nøgle liggende i en fil på en USB-nøgle. Samtidig vil det blive gennemgået hvordan man opretter et krypteret apparat og hvordan det låses op.


Om foredragsholderne:


Hans Schou startede med Linux i 1993 og har hængt ved der siden. Han arbejder til daglig som systemadministrator hos moc.net.



Kristian Kallenberg har brugt Gnu/Linux som sit foretrukne OS siden 2001, og arbejder til dagligt som tekniker i firmaet AKTechotel.





Om deltagelse:



Deltagelse er gratis for medlemmer af DKUUG, SSLUG, BSD-DK, PROSA, HK/Samdata og KEA studerende.

Dette kan også gælde for andre foreninger, se annoncering på de respektive foreningers medlemslister eller websider. For andre er der en entré på 50 kr pr aften.



Under hele foredraget vil der være gratis kildevand til alle sponsoreret af Casalogic.dk (så længe lager haves).



Tilmelding sker her https://dkuug.safeticket.dk/events, hvor du kan trække/købe en billet som svarer til dit evt. medlemskab. Evt. Betaling sker via QuickPay.dk.



Man er meget velkommen til at videresende denne invitation til andre samt blogge og twitte om den.





Sted: et møde lokale i Symbion, på adressen http://findvej.dk/fruebjergvej3,2100 der har ca. 200 gratis parkeringspladser, ligger tæt på Ryparken station og har handikapvenlige adgangsforhold. 



Der er ingen grill denne gang.