DKK 0,00

Basisviden om shellens systemkald.

16.10.2012 kl. 18:00 Symbion, København Ø
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 0,00

Shellens kommandolinie er et interface til Unix (Linux/BSD/AIX m.v.) systemfunktioner. Systemadministratorer skal kende til shellens funktionsmåde, selv om man somme tider bruger et GUI-program til administrative opgaver.

Sheller'ne (bash,ksh,ash,zsh) er forskellige, men de har alle nogle indbyggede kommandoer, fx. flow-kontrol, fx. if, og while, (der findes dog ikke en why-not!) De indbyggede variable og brugerdefinerede variable gør den indbyggede flow-kontrol meget nyttig.

De fleste shell'er har kompletterings-funktion (command- og  filename-completion) og søgefunktioner, altsammen noget, som gør at antallet af tastetryk er meget begrænset.

De indbyggede features gør det lettere at anvende shellen. Skulle man lave en fejl, kan man rette kommandolinien. Vi ser også på, hvordan kommando-linie editering fungerer, og hvordan valg af locale (tegnsæt) spiller ind på shellens indbyggede funktioner.

Den grundlæggende funktion, som shellen har, er dog at starte en anden proces, instantiering af et program. En af de geniale ideer bag Unix er at det ikke koster ret meget i tid at starte en ny proces. Der er kun ét systemkald: fork(2) - derefter skal børneprocessen loade et andet program og overføre kontrollen til det andet program. Vi ser på kildetext til en minimal-shell, ca. én side C-kode.

Foredraget henvender sig både for begyndere og viderekomne og  vil også give mulighed for at deltagerne udveksler erfaringer.



Om deltagelse:

Deltagelse er gratis for medlemmer af DKUUG, SSLUG, BSD-DK og PROSA. Dette kan også gælde for andre foreninger, se annoncering på de respektive foreningers medlemslister eller websider. For andre er der en entré på 50 kr pr aften.

Under hele foredraget vil der være gratis kildevand til alle sponsoreret af Casalogic.dk

Tilmelding sker her https://dkuug.safeticket.dk/events, hvor du kan trække/købe en billet som svarer til dit evt. medlemskab. Evt. Betaling sker via QuickPay.dk.

Man er meget velkommen til at videresende denne invitation til andre.

Sted: lokale M4, Symbion, på adressen http://findvej.dk/fruebjergvej3,2100 der har ca. 200 gratis parkeringspladser, ligger tæt på Ryparken station og har handikapvenlige adgangsforhold. 

Der er ingen grill denne gang.