DKK 0,00

GNU Parallel

09.10.2012 kl. 18:00 Symbion, København Ø
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 0,00

GNU Parallel - udnyt din multicore computer. Bruger du kommandolinjen jævnligt, skylder du sig selv at have GNU Parallel i værktøjskassen.

Fra kommandolinjen er det nemt at lave scripts, der udføres et af gangen - f.eks. komprimering af hver fil. Det er mere bøvlet at køre et konstant antal scripts i parallel. GNU Parallel gør det nemt at parallelisere scripts og kan ofte helt fjerne behovet for at lave små 10-linjers kør-og-smid-væk scripts som systemadministratorer laver hele tiden.

GNU Parallel er et UNIX shell-værktøj til udførelse af jobs parallelt ved hjælp af en eller flere computere. Et job kan være en enkelt kommando eller et lille script, der skal køre for hver linje i input. Det typiske input er en liste over filer, et liste af computere, en liste over brugere, en liste med webadresser eller en liste af tabeller. Et job kan også være en kommando, der læser fra en pipe. GNU Parallel kan derefter opdele input og pipe det ind i kommandoer parallelt.

Hvis du bruger xargs og tee i dag vil du finde GNU Parallel meget nem at bruge, da GNU Parallel er skrevet så den har de samme options som xargs. Hvis du skriver løkker i shell, vil du se, at GNU Parallel kan erstatte de fleste løkker og få dem til at køre hurtigere ved at køre flere jobs parallelt.

GNU Parallel sikrer output fra kommandoerne er samme output som du ville få hvis du havde kørt kommandoerne sekventielt. Dette gør det muligt at bruge output fra GNU Parallel som input til andre programmer.

For hver linje af input udfører GNU Parallel en kommando med den linje som argumenter. Hvis der ikke er nogen kommando givet, udføres linjen som kommando. Flere linjer vil blive kørt parallelt.

GNU Parallel kan ofte bruges som erstatning for xargs eller cat | bash. GNU Parallel er også blevet kaldt fattigmands-Hadoop, da det kan løse en stor del af de samme opgaver, men uden et Hadoop-setup.

 

Om foredragsholderen:

Ole Tange er udvikleren bag GNU Parallel. Han har arbejdet som Hostmaster for .dk, som sikkerhedskonsulent, som netværksadministrator, som site reliablility engineer, som udvikler og arbejder nu som bioinformatiker på Københavns Universitet. Han har arbejdet med UNIX siden 1991, GNU/Linux siden 1992, og i 1996 slettede han sin Microsoft Windows partition. Hans telefon har kørt fri software siden 2008.

Han er aktiv inden for fri software og IT-politik, men måske bedst kendt for "The Patented Webshop" på http://ole.tange.dk/swpat - en illustration af software-patenter i en typisk webshop.

 

 

Om deltagelse:

Deltagelse er gratis for medlemmer af DKUUG, SSLUG, BSD-DK og PROSA. Dette kan også gælde for andre foreninger, se annoncering på de respektive foreningers medlemslister eller websider. For andre er der en entré på 50 kr pr aften.

Under hele foredraget vil der være gratis kildevand til alle sponsoreret af Casalogic.dk

Tilmelding sker her https://dkuug.safeticket.dk/events, hvor du kan trække/købe en billet som svarer til dit evt. medlemskab. Evt. Betaling sker via QuickPay.dk.

Man er meget velkommen til at videresende denne invitation til andre.

Sted: lokale M4, Symbion, på adressen http://findvej.dk/fruebjergvej3,2100 der har ca. 200 gratis parkeringspladser, ligger tæt på Ryparken station og har handikapvenlige adgangsforhold. 

Bemærk at vi tænder grillen 1 time før hvis du ønsker at hygge med os andre, men du skal selv medbringe din mad.